{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.619 visninger | Oprettet:

Ååååh hvor er jeg frustreret. {{forumTopicSubject}}

Jeg beklager allerede inden jeg er kommet igang, men jeg skal bare lige have luft for mine tanker inden jeg eksplodere, og uden jeg kommer til at give dem jeg kender dårlig samvittighed, og så blev det altså lige her jeg så muligheden.

Jeg brækkede for 4 uger siden det ene ben og forstuvede det andet, med det resultat at jeg mere eller mindre er fanget herhjemme, og skal jeg ud er det i kørestol. De første 3 uger er egentlig gået okay, jeg har holdt humøret oppe og fundet glæden i, at det trods alt ikke er gået værre, at jeg har en mand der hjælper mig og veninder og familie der hjælper hvor de kan og kommer og besøger mig.

Men nu begynder det at påvirke mig på en måde jeg ikke synes er rart. Jeg bliver restløs og begynder at stortude af frustration over at jeg ikke bare kan gøre som jeg har lyst til, og at jeg har behov for hjælp til langt de fleste ting.

Egentligt skammer jeg mig jo også. Jeg kunne ikke engang klare 4 uger som handikappet, Jeg prøver at fortælle mig selv, at der er folk der lever sådan dag ind og dag ud, jeg kommer trods alt tilbage til at kunne klare mig selv, men det er en ringe trøst nu, hvor jeg bare gerne vil rejse mig op og gå ud og være en den af den verden, jeg hver dag sidder og kigger på gennem vinduet.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ååååh hvor er jeg frustreret.
  • #1   5. sep 2013 Undskyld at jeg lige brugte forum så sådan en gang bavl smiley

  • #2   5. sep 2013 Af en som har et kronisk handicap, forstår jeg dig fuldstændig og du skal ikke have dårlig samvittighed. Du føler dig magtesløs, skal have hjælp til meget og din hverdag er vendt helt på hovedet, det er kun menneskeligt at blive påvirket.

  • #3   5. sep 2013 Uha hvor kan jeg godt forstå dig.
    Min mor er indlagt på 4 uge nu, hun er blevet opereret 4 gange på de første 14 dage i både venstre arm og højre ben.
    Hun har dobbeltsidet lungebetændelse, og fik antibiotika 10 gange i døgnet direkte i venerne. Hun har fået taget så mange blodprøver at hun fik blod for nogle dage siden og skal måske have det igen i morgen.
    Hun vil bare gerne hjem! hun kan ikke fordrage maden derude så hun får mad fra enten mig eller min mormor morgen og aften.
    De har sagt siden torsdag "imorgen kan du komme hjem" " i overmorgen" bla bla bla. hun hyler helt i desperation om at komme hjem... Hvor er det hårdt at være vidne til ;(


  • #4   5. sep 2013 Charlotte, lige netop magtesløs, det er jo det jeg føler.

    Stine, håber din mor snart får lov til at komme hjem, det er ikke meget ved at ligge på et sygehus, Så er jeg da trods alt så heldig at jeg kan være hjemme.


  • #5   5. sep 2013 Michelle, nej jeg får i hvert fald ikke vabler under fødderne, og så får jeg nogle rigtigt gode armmuller af at kommer rundt ved hjælp af armene.

  • #7   5. sep 2013 Ulla, det er jo netop også det jeg skriver. Jeg ved jeg kommer tilbage til at kunne klare mig selv.

  • #9   5. sep 2013 Ulla, nå på den måde, ja det kan du have ret i.

  • #10   5. sep 2013 Du er jo faktisk heldig....... du fejler ikke noget livsfarligt.... som du kan dø af.

    Du har " bare " brækket det ene ben.. og forstuvet det andet.... om et par uger kan du hoppe og springe rundt igen..... gå lange ture med dine hunde....

    Ja...ja .... man er da " handicappet " , når man sidder i en kørestol og skal have hjælp til en masse......men du kan da stadig bruge armene...
    Du har en mand , der hjælper dig....du har lækre hunde....det er dejligt vejr ... solen skinner... du er derhjemme ... du kan komme ud og nyde din have.....livet er da dejligt .... selvom man har brækket et ben.

    Du kan ikke bruge det jeg siger nu til noget.... men jeg siger det alligevel..... " Det kunne da være meget værre "....

    Smil.... vær glad.... og til sidst... men ikke mindst......... DU HAR HG..... vi skal nok muntre dig op..... vi er her hele døgnet.... bare råb ... HJÆÆÆLP... så er vi der...... *GG*


    profilbillede
  • #11   5. sep 2013 ***** NITTIB ***** Jeg er egentligt lidt i tvivl om du har læst hvad jeg har skrevet. Alt det har holdt mig oppe de første tre uger, men nu knækkede filmen altså bare for mig, og det er frustrerende at jeg burde kunne glæde mig over det jeg har, men uagtet hvor meget jeg kæmper med det i disse dage, så er jeg bare røget lige ned hvor jeg har svært ved at acceptere at være.

    Dette er jo netop mit råb om hjælp smiley


  • #12   5. sep 2013 Jeg kan sagtens følge dig.
    Jeg brækkede for en del år siden mine arme og havde gips til op over albuen på den ene og lige under på den anden.
    Jeg kunne heller ikke noget, kunne dog komme rundt, og skulle også have hjælp til alt. Kunne ikke selv komme på toilet/tørre mig, kunne ikke selv spise osv.

    Det er dybt frustrerende når man er vant til at kunne det hele og så bare - bum - så kan du intet

    Hvor længe skal du gå med gips?

    Og håber humøret snart kommer tilbage hvor det skal være


  • #13   5. sep 2013 Jeg føler med dig, jeg bliver som dig og små tuder og bliver rastløs efter få dage på sofaen, så du har holdt længe i min optik.

    Ros dig selv når du har overstået en dag eller bare en halv! Det hjælper hos mig. Kan du ikke gå på nettet og se nogle fede tv serier? Merlin ligger gratis på DR.dk for tiden hvis du er til fantasy/eventyr genren.

    Og har du en person du kan henvende dig til og få en lille smule medynk af så hjælper det også, for så kommer msn ud med det.

    - man må sgu godt være lidt "sørgelig" nogen gange, det hjælper at stå ved det, så kommer man hurtigere videre synes jeg.


  • #14   5. sep 2013 Har selv været turen igennem med tre store knæoperationer inden for få år og jeg kender det! Mit bedste råd er at du skal lave noget, få tankerne væk. Det kan være læse, strikke, sy, lave smykker ja whatever du har tænkt på men aldrig fået tid til.
    Jeg satte også en ære i at rulle ud i køkkenet og gøre klar til aftensmaden, selvom det nærmest tog en hel eftermiddag at møve sig rundt så gjorde jeg det. Dernæst var det vigtigt or mig at gøre mig pæn med makeup osv, hver dag, så jeg ikke følte mig helt tabt og opgivende. Det handler om at finde sin indre fighter frem og sige "jeg vil fandme ikke miste modet".
    At sammenligne sig med andres situation hjalp ihvertfald ikke mig, men at tage kampen op med min egen gjorde.....


  • #15   5. sep 2013 Du vil altid være i mit hjerte min skat... Jeg har fået en støvleting på, og jeg ved ikke hvor længe jeg skal have den på. Jeg skal til kontrol i morgen, og må sikkert nok begynde at skyggestøtte på den. Det andet ben skal jeg til fys med, for at det ikke tager mere skade, og kommer ordenligt igang igen. Jeg fik et flip en dag min mand kom til at reagere forkert efter jeg havde kæmpet mig igennem et bag, og så røg det bare ud af mig "jeg kan for fanden ikke engang tørre min egen røv". Mine arme er optaget af krykkerne, og det ben jeg kan stå på, er så usikker fordi det også gør ondt.
    Humøret skal nok komme tilbage smiley

    Buch, ja så kan jeg godt se at jeg næsten skulle have en medalje for at være tapper smiley
    Jeg bliver nok snart opkrævet ekstra licens for at bruge dr.dk = Bonanza.

    Jeg tænkter nu lidt, at hvis jeg nu bare får det ud, får tudet og vendt alle mine trælse tanker og følelser, så hjælper det nok så der bliver plads til nye og glade tanker, så jeg igen kan kende mig selv smiley


  • #16   5. sep 2013 Lotte, jeg prøver og som du siger, det tager lang tid, men jeg har jo tiden til det. Jeg får langsomt nye færdigheder, og har da også fået lavet aftensmad et par gange, lavet kaffe til gæster i dag, Men jeg har lige været ved at falde i den med at gøre noget ud af mig selv. Jeg går ikke med make up til dagligt, men jeg har været lige ved at kommer dertil, hvor det kunne være ligemeget om jeg nu fik tøj på, børstet håret eller pudset brillerne, jeg skulle jo alligevel ingen steder, og det var en af de ting der fik mig til at sige "stop engang kvinde, hvad sker der lige her" og da jeg så den anden aften opdagede at jeg sad og trommede restløst på væggen, mens jeg slet ikke kunne finde ro, men bare rodede rundt i sofaen indtil jeg pludseligt begyndte at tude.

  • #17   5. sep 2013 Har fuld forståelse for din frustration. Har prøvet det selv. Et seriøst benbrud på skiferie i 2007. Det tog et år og 3 operationer før det var ovre. Der var sæt masser af plader og skruer ind, som bare ikke fungerede. Havde den samme krise efter et par uger. Tog mig selv i at tude for ingenting eller bare stirre ud i luften. Besluttede mig for at forsøge at ændre det. Startede hver morgen med at lytte til ynglingsmusik og slappe helt af. Lavede dernæst en liste over dagens gøremål eks ordne fotos, læse bog, strikke strømper ( hele familien blev udstyret) frokost mm. Indkøbsliste til manden. Når han så kom hjem, så var det badetid havde brug for en del hjælp. Listerne var ikke lange, men det fik mig lidt igang. Efter sidste operation hvor alt blev fjernet og da sting var fjernet, gik jeg en laaaang tur. Kom op på 7 km, bare derudad med Tlf, i lomme så jeg kunne hentes af taxa. Havde indtil da kun kunne gå 50 meter. Det var klart den første tid hvor jeg var mest hjælpeløs der var den svære. Og her det var godt med små lister. Op med humøret du bliver snart en bjergged igen.
    Knud herfra smiley


  • #18   5. sep 2013 Husk at det kun er for en periode og det går over igen.. Men ved det er et helvede at være "fastlænket" til sofaen og DET ER OK AT HAVE ONDT AF SIG SELV i den situation, men som NETTIB skriver har du os til at støtte dig smiley God bedring

  • #19   5. sep 2013 Knuz og ikke Knud smiley

  • #20   5. sep 2013 Du skal overhovedet ikke skamme dig smiley

    Det er da en komplet naturlig reaktion, i og med at du jo før var i fuld bevægelse. Jeg satte mig også ned og tudet en dag, da jeg havde været inde og få fjernet en seneknude i håndledet, for min kæreste ville have mig med ud og få en øl og jeg følte mig bare så dum og grim med hele hånden bundet ind. Jeg kunne ikke engang vaske hår selv (det er fandme svært med én hånd, når man er vant til to), så jeg følte det også enormt nedværdigende at min kæreste måtte hjælpe mig med at vaske hår.

    Og bemærk at det jo trods alt kun var mit håndled det var gået ud over....

    Jeg tror virkelig at de fleste mennesker vil reagerer som dig (og mig), for du har jo ikke den frihed som du plejer. Igen, jeg tror det er en helt normal reaktion.


  • #21   5. sep 2013 tine, tror jeg jeg vil prøve at vende den, og lave en liste over hvad jeg har fået lavet i løbet af dagen smiley

    Øv, troede lige jeg måtte få en Knud, tror godt jeg kunne bruge sådan en smiley Men knus er også rart at få smiley

    Charlotte, det skal jeg måske bare acceptere, at det er okay at synes det er svært, og så fortsætte kampen for at bevare det gode humør smiley


  • #22   5. sep 2013 Lige præcist og humor er en vigtig del af helbredelsen smiley Så husk at grin af din situation ind imellem smiley

  • #23   5. sep 2013 Du må gerne få en Knud istedet for smiley

    Så her kommer

    KNUD


  • #24   5. sep 2013 Nina Rasmine, du rammer jo nok noget der. Jeg har været ude i kørestolen. Jeg troede jeg ville blive glad for at jeg kunne komme ud, dog med hjælp, men jeg kunne komme ud. Men jeg syntes det var ubehageligt at trille rundt i den offentligt. Totalt fjollet, for jeg burde jo bare snuppe en håndfuld smertestillende og suse rundt i Kolding Storcenter i min stol, og nyde den ekstra lange ferie.

  • #25   5. sep 2013 Det er helt forståeligt og normalt du reagere sådan. Jeg har også følt mig hjælpeløs og total frustreret de gange jeg er blevet opereret i knæet, men opdager også pludselig HVOR mange man rent faktisk bruger sine ben, bare det at skifte stilling i sofaen osv.

    Der vil jo altid være nogen som har det værre end en selv, men derfor er det HELT okay at beklage sig, og være frustreret.

    Du får lige et kæmpe kram herfra smiley


  • #26   5. sep 2013 Tak Rikke smiley Ja, man bruger ski de ben til meget mere end man lige tænker over.

  • #27   5. sep 2013 Vi blev søndagsbillister i den periode. Havde også brug for at komme ud, men funkede ikke rigtigt med krykker, pga stativ på ben, så her fik jeg overtalt manden til at vi kørte ture i bilen. Det lugtede lidt af at komme ud.

  • #28   5. sep 2013 tine h, hehe, jeg for mig var det en oplevelse at komme til lægen, hallo jeg kom ud smiley

  • #29   5. sep 2013 Nej vi er alle ved at få lidt kuller.
    Men kan godt forstå det er frustrerende, hun skulle også have hjælp til alt i starten og kunne ikke gå på toilet de første par uger.
    Du må tage en dag af gangen, det er typisk at det er begge ben den er gal med. Det sagde min mor også "var det så bare benet, så kunne jeg støtte mig fra det, men jeg kan jo heller ikke bruge den ene arm" det er typisk at det ikke kun er en ting det er galt med...
    Men god bedring til dig, håber det snart går dig bedre


  • #30   5. sep 2013 Jeg blev så opereret her hjemme. Desværre var benet for hævet. Så blev lagt i seng med et stativ og benet oppe og is på. Her lå jeg så i 5 døgn på gangen (overfyldt) og måtte be om bækken mm og måtte ikke stige ud af sengen ingen tv. Og kunne kun ligge på ryggen med udsigt til lysstofrør. Så det var ren lykke at komme hjem. Man må finde det positive i selv de mindste ting.
    Min mand er nok ikke den mest hjælpsomhed af natur, men han kom under oplæring og heldigvis har han så ikke glemt det. Er blevet meget mere opmærksom idag. smiley


  • #31   5. sep 2013 Tak Stine smiley

  • #32   5. sep 2013 tine h, jeg var lige ved at være bange for at jeg var strandet på FALSTER. Jeg knækkede sammen dagen inden ferien sluttede og vi skulle hjem. Men det gjorde så ondt og jeg blev så dårlig, at jeg var lige ved at opgive at komme hjem. Det tog næsten to timer at få mig fra sofaen og ud i bilen.

  • #33   5. sep 2013 Ja Falster havde ikke været godt. Det er jo langt hjemmefra. Så ville det jo være småt med besøg.

  • #34   5. sep 2013 Men kunne manden ikke have lejet en hestetrailer, så kunne sofa være kommet med og du kunne blive liggende

  • #35   5. sep 2013 Ja, det var meget langt væk når man bare gerne vil hjem.

  • #36   5. sep 2013 tine, lol og det siger du først nu smiley De overvejede at smide mig op i tagbegageboksen på min søster og svogers bil, for der kunne jeg da ligge ned ;/

  • #37   5. sep 2013 Nej man ligger ikke så godt i en tagbagageboks. Det er for hårdt. Så skal man være et par ski. Men sofaen op på en sækkevogn og så havde du ligget blødt og godt. Vi skulle flyve hjem med planlagt flyver i Frankrig. Jeg blev hentet af to stærke franske mandfolk og fulgt hele vejen uden om til flyver. Her bar de mig oplag alle trapper og ind i tom flyver. De tog selvfølgelig den forkerte ende af flyver, så det var noget af en bæretur og jeg er ikke en sylfide. Så de var godt svedige. Men det var ikke så ringe med to stærke flotte franske fyre. Manden så ikke begejstret ud da de gik med mig. smiley

  • #38   5. sep 2013 lol godt der ikke var nogen der skulle slæbe på mig, jeg dansede stoledans hele vejen ud til bilen da jeg skulle på skadestuen, f..... nej om jeg skulle hentes af en ambulance, selvom min søster mente det var nødvendigt. Det samme da jeg næste dag skulle hjem.

  • #39   5. sep 2013 Lol. Du lyder lidt som mig. På skibakken ville de bestille helikopter, men nej jeg skulle nok komme ned selv. Jeg blev så kørt med snescooter halvvejs til kabinelift. Her hinkede jeg op af trappe hen af lang gang og ind i lille kabine. Hinkede i skistøvler og støttet af to samaritter. Jeg skulle ikke hentes af helikopter. Det har jeg så fortrudt idag. Den oplevelse kunne jeg ligeså godt have taget med

  • #40   5. sep 2013 tine haha, jeg hvad man ikke gør for at bevare lidt kontrol, men ja hallo, havde min søster ringet efter en helikopter, så havde jeg altså ladet kontrol være kontrol haha

  • #41   5. sep 2013 Næ men det handler vist også mest om benægtelse. Prøvede vist at overbevise mig selv om at det var ok og jeg bare skulle sunde mig lidt. Det skete dagen før vi skulle hjem, og skulle på ny skiferie to uger efter. Rev alt over i ankelen, samtlige ledbånd og knogler. Det var kun skistøvle der holdt foden på plads. smiley
    Men ja havde jeg tænkt mig om så havde jeg da sagt ja til helikopter. På den anden sidde så fik jeg lov til at holde 2 x franske mænd om halsen i lang tid.:)


  • #42   5. sep 2013 Søde dejlige Gitte, du har slet ikke svigtet, det eneste der har svigtet er mine ben og mit overskud. Pludselig kunne jeg bare ikke lige overskue det mere, og blev så ked af at jeg fik det så skidt, for så slemt er det jo heller ikke. Trængte nok bare lige til at få at vide at alt nok skal blive godt igen, og at det er okay at føle afmagt.

  • #43   5. sep 2013 tine, min krop skulle nok fortælle mig at det ikke var okay, jeg var ved at besvime og jeg klaprede tænder, så man skulle tro jeg var faldet ned i en kummefryser, og det var kun en enkelt knogle der var knækket.

  • #44   5. sep 2013 Der har jeg åbenbart en høj smertetærskel. Fik at vide i Frankrig at jeg skulle kontakte hospital lige så snart jeg kom hjem. Kom ind til undersøgelse på gentofte sammen med en anden uheldig skiløber. Hun var virkelig plaget, havde ondt og var dårlig. Jeg fik manden til at hjælpe hende med at hente vand mm, da vi ventede på svar. Havde virkelig ondt af hende. Da svarende kom, vi lå på gang, skulle hun "bare" have gips skinne på i 4 uger og så hjem og måtte støtte efter et par dage. Lægen kom så til mig, meget mere alvorligt indlæggelse masser af isenkram i og ihvertfald 8 uger i gips uden støtte. Jeg var sikker på de ville sende mig hjem med besked om alvorlig forstuvning. Men ingen tvivl at hun havde mere ondt og var mere fysisk påvirket en mig. Det slog så lidt benene væk under mig, eller resten af dem. smiley Havde ikke lige forestillet mig det var så slemt.

  • #45   5. sep 2013 AV for fisen.

  • #46   5. sep 2013 Jeg havde så heldigvis højre ben der kunne bruges. Kan godt se at du er ilde stedt med begge ben. Men forhåbentlig går det snar fremad. Rigtig god bedring og op med humøret. smiley Nogle gange er det også godt at læsse af, når øjnene flyder over. Så bare læs. Hg kan vist godt klare store kampsten. smiley

  • #47   5. sep 2013 Kunne du ikke mærke der var noget helt galt da du fik støvlen af?

    Tak, det hjalp bare lidt lige at fyre noget damp af smiley


  • #48   5. sep 2013 Samaritter ville ikke tage støvle af. I ambulancen ville de heller ikke tage støvle. Det gjorde lægen og sygeplejersken. Så længe den var spændt, var det jo lige som en stram bandage. Men kunne selvfølgelig ikke støtte overhovedet. Men da de tog støvle af, så må jeg indrømme at jeg pev lidt. Det gjorde sk... Ondt. Støvler kasseret bagefter da de måtte klippe med en rosesaks lig. ting.

  • #49   5. sep 2013 Læge lagde bedøvelse i fod og den varede noget tid + smertestillende, så gips på. Fortalte ikke hvor slemt det var, men fortalte min mand 10 gange under forløb på dårlig engelsk. Se doctor soon you come home

  • #50   5. sep 2013 nåååå, så du havde støvlen på hele vejen hjem smiley

  • #51   5. sep 2013 aaaaaaaaaaah, det var en fransk læge, nu er jeg med smiley

  • #52   5. sep 2013 Det var en lille klinik i den by vi var i. Og da han fandt ud af at vi skulle hjem næste dag, så tror jeg han valgte den lette løsning istedet for transport til større by og indlæggelse. Og det er jeg ikke ked af. Havde sku ikke været sjovt på et fransk hospital.

  • #53   5. sep 2013 måske du så ikke var end på gangen men havde fået eneværelse med udsigt smiley

  • #54   5. sep 2013 Så det kom helt bag på mig, da jeg fik beskeden på Gentofte. Havde på intet tidspunkt opfattet hvor slemt det var

  • #55   5. sep 2013 Jep og masser af fransk rødvin til frokost :D. Der er vist masser af ting der skulle gøres om, men men men jeg gør det ikke igen

  • #56   5. sep 2013 jeg var ikke i tvivl om at det ene ben var mere end forstuvet, så det kom slet ikke bag på mig.

  • #57   5. sep 2013 haha, aaaaaaah bare lige en enkelt gang mere, kom nu smiley

  • #58   5. sep 2013 Så skulle det lige være at kramme lækre franske mænd smiley

  • #59   5. sep 2013 jaja, du skal bare finde motivationen smiley

  • #60   5. sep 2013 Vil lige fortælle at vi havde en lille fransk studiolejlighed, med toilet og soveværelse på 1 sal op af en hønsstige. Stue og køkken nede. Heldigvis badeværelse nede med badekar og brusekabine. Så sov på umanerlig dårlig sofa og måtte tisse i badekar. Godt vi skulle hjem dagen efter

  • #61   5. sep 2013 haha, vi boede i et anneks til sommerhuset uden toilet, så jeg fik også en nat på sofaen, og så stoledans ud på toilet inden vi skulle hjem, Det tog så næsten 2 timer.

  • #62   5. sep 2013 Når det hele er overstået , så ville du sikkert ønske du havde en video af din stoledans smiley når må vist hellere gå i seng, skal altså på job i morgen. Så sov godt og op med humøret. smiley

  • #63   5. sep 2013 Nu trænger jeg til luftforandringer, så jeg vil gå ind i min seng smiley

    Tak for alle jeres indput, det lettede bare at få lukket op for posen. Længe leve HG


  • #64   5. sep 2013 Min søster tog et billeder, hvor jeg ligger på terrassen hvor jeg faldt, min nevø og niece synes det var så synd for mig at de kom med deres bamser, så dem ligger jeg med i armene. Hun havde dog så meget pli, at hun lige spurgte om det var okay smiley

    .,,og tak for underholdning tine, humøret har det allerede bedre smiley


  • #65   5. sep 2013 smiley

  • #66   5. sep 2013 Du får lige et kæmpe trøstekram herfra - mere magter jeg ikke selv lige p.t.
    Pas på jer selv og hinanden derude - Knus smiley


  • #67   6. sep 2013 Tak søde Miemiv, alt positivt modtages med kyshånd. Pas godt på dig selv også smiley

  • #68   6. sep 2013 Lidt positiv skete der i dag. Så snart jeg ikke har for ondt, så må jeg begynde at støtte rigtigt på det smiley
    Det er dog lidt forvirrende, når man får nye beskeder hver gang man ser en ny læge.
    Men det har været dejligt at komme hjemmefra, selvom det var til sygehuset turen gik.


Kommentér på:
Ååååh hvor er jeg frustreret.

Annonce